Nyheder


Info
Der hoppes på trampet, air-track og måtter under ledelse af uddannede instruktører.
Mulighed for omklædning/bad før og efter træningen i hallens omklædningsrum. Husk drikkedunk.

Klik venligst her for at læse hele beskrivelsen

Spring Gymnastik | LOP
Tid/Sted
Onsdag 16:00-17:00 Låsby Hallen, Lille hal
Instruktør Gymnastik: Majken Holmegaard / Mia Gravgaard / Søren Olander Gravgaard / Thomas Holmegaard /
Startdato
02.09.2026
Slutdato
07.04.2027
Tilmeldte
33/33
Kort beskrivelse

Lopperne – for børn i børnehave og 0.kl (3-6 år) 


Gennem leg, bevægelse og masser af sjove udfordringer arbejder vi med at styrke børnenes motorik, balance, koordination og kropskontrol. Vi udforsker kroppens mange muligheder gennem sjove motorikbaner, redskaber og lege, hvor alle kan være med.


Vi skal øve de første grundlæggende gymnastikfærdigheder som kolbøtter, små hop og andre enkle bevægelser. Der bliver også tid til at hoppe og danse til musik, lege fantasifulde lege og have det sjovt sammen. 


Alle bliver mødt på deres eget niveau, så både de forsigtige og de modige kan opleve succes. Hos os er der plads til alle, og det vigtigste er, at vi har det sjovt, mens vi bevæger os og lærer nyt.


Praktisk information

  • Tøj der er rart at bevæge sig i.
  • Gymnastiksko eller bare tæer – ingen strømper.
  • Langt hår skal være sat op.
  • Husk en drikkedunk med vand.


Forældre er meget velkomne, hvis barnet har brug for det. 


Vi glæder os til en sæson fyldt med leg, bevægelse, grin, nye venskaber og masser af gode oplevelser.


Vi afslutter sæsonen med en fed gymnastikopvisning den 10.04.2027!


/Trænerteamet

Pris
550 kr.
Tilmeld venteliste

Spring Gymnastik | SPI
Tid/Sted
Onsdag 17:00-18:00 Låsby Hallen, Lille hal
Instruktør Gymnastik: Asger Vibel / Majken Holmegaard / Mia Gravgaard / Randi Krogh Oxholm /
Startdato
02.09.2026
Slutdato
07.04.2027
Tilmeldte
31/33
Kort beskrivelse

Spirerne – for børn i 1.klasse - 5. klasse


Gennem leg, bevægelse og masser af sjove udfordringer arbejder vi med de grundlæggende springteknikker, som danner fundamentet for større og mere avancerede spring.


Vi skal også hoppe til musik, arbejde med rytme og lære små serier, hvor spring og bevægelser sættes sammen. Målet er, at børnene udvikler både motorik, kropskontrol, selvtillid og glæden ved at bevæge sig.


Alle bliver mødt på deres eget niveau, så både nybegyndere og børn med lidt erfaring kan være med og opleve succes. Hos os er der plads til alle, og det vigtigste er, at vi har det sjovt, mens vi lærer.


Praktisk information

  • Kom i tøj, der er rart at bevæge sig i.
  • Gymnastiksko eller bare tæer – ingen strømper.
  • Langt hår skal være sat op.
  • Husk en drikkedunk med vand.

Forældre er meget velkomne til at kigge med de første 1-2 træninger. Derefter foregår træningen uden forældre i hallen, så børnene får de bedste rammer for at udvikle selvstændighed, koncentration og fællesskab.


Vi glæder os til en sæson fyldt med spring, grin, nye venskaber og masser af gode oplevelser.


Vi afslutter sæsonen med en fed gymnastikopvisning den 10.04.2027! 


/Trænerteamet

Pris
550 kr.
Tilmeld

Spring Gymnastik | OLD
Tid/Sted
Søndag 19:30-20:30 Låsby Hallen, Lille hal
Instruktør Gymnastik: Majken Holmegaard / Mia Gravgaard / Rasmus Overgaard /
Startdato
06.09.2026
Slutdato
04.04.2027
Tilmeldte
15/25
Kort beskrivelse

Holdet er for voksne over 20 år – både kvinder og mænd – uanset om du er tidligere gymnast eller aldrig har sat fod i en gymnastiksal.

Vi tror på, at man aldrig bliver for gammel til at lære nye færdigheder. Derfor er nysgerrighed og lysten til at prøve vigtigere end erfaring. Her er plads til både skabsgymnasten, den tidligere konkurrencegymnast og nybegynderen, der bare har lyst til at kaste sig ud i noget nyt.

Træningerne vil byde på en god blanding af rytme, spring, akrobatik samt styrke- og smidighedstræning. Vi arbejder med teknik, udvikling og masser af bevægelsesglæde – altid i et trygt og motiverende fællesskab.

Vi er tre instruktører med gymnastikken i hjertet, og vores mål er at skabe et hold med et stærkt fællesskab, hvor vi udvikler os sammen, inspirerer hinanden og gerne bidrager med idéer til træningerne. Vi hjælpes ad på holdet med at stå for træningen, samt tage imod hinanden i spring (hvis man har erfaring med dette).

Ud over de ugentlige træninger forventer vi at afholde et par udvidede weekendtræninger, sociale arrangementer samt en tur til springhallen i Risskov, så vi kan udvikle os endnu mere og prøve nye ting af.

Har du lyst til at udfordre dig selv, lære nye færdigheder og blive en del af et hold med masser af energi, grin og fællesskab, så glæder vi os til at se dig!

Ved spørgsmål til holdet, kontakt os endelig!

// Rasmus Overgaard, Mia Gravgaard & Majken Holmegaard

Pris
550 kr.
Tilmeld

Låsby Hallen/Lille hal

Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer