FUN-FIT OUT er holdet hvor vi laver funktionel træning med egen kropsvægt og diverse redskaber for alle aldre og niveauer. Vi har fokus på styrketræning, men laver opvarmning, kardio-øvelser og "Workout of the day" så vi får brugt de fleste muskelgrupper i løbet af den time træningen er igang. Alle kan være med, da træningen tilpasses flere niveauer via skalering af øvelserne og vægten på redskaber. Der laves fælles opvarmning og gives instruktion og vejledning undervejs. Holdet er cross-fit inspireret med fokus på funktionel træning, så alle udfordres og du får en stærk krop som fungerer i din hverdag. Holdet er garanti for god energi og stort sammenhold blandt deltagerne som spænder vidt i niveau og alder.
Har du specielle behov/ønsker pga. tidligere skader/slid eller lign. er du meget velkommen og vi vil vejlede dig så godt vi kan. Vi gør dog opmærksom på at instruktører ikke er uddannet i "genoptræning", så følg info fra din læge, fysioterapeut, kiropraktor eller lign.
Træning er frem til primo april/påske indendørs, derefter rykker vi udendørs og træner ved CONtraineren og den nyanlagte fitnesspark. Mød op i tøj du kan bevæge dig i, gerne flere lag så du kan justere temperaturen undervejs. Du bør også huske drikkedunk, da vi nok skal få sved på panden.
Der er til holdet en messengergruppe "X-fit Låsby" hvor der deles info om evt. ændringer eller hvis vi i tilfælde af meget dårligt vejr rykker indendørs.